Steak med salsa og agurkesalat
Denne ovnret er meget smagfuld og med sydamerikanske undertoner. Det er samtidigt en billig og enkel ret. Det tager ½ times tid at forberede og derefter få minutter i ovnen på grill funktion.
Til 4 personer:
· 800 g onglet oksekød (en slags flankesteg, kaldes også nyretapper)
· 500 g kartofler – små
· 300 g asparges broccoli (Bimi)
· 1 lille bundt estragon
Agurkesalat
· 2 stk. agurker
· 1 stort salatløg
· 1 stk. citron – saften af
· 3 spsk. hvidvins eddike
· 1 tsk. flydende honning
· 3 spsk. hakket dild
· Salt
· Peber
Salsa
· 3 stk. forårsløg
· 1 stk.rød chili
· 3 tomater - skallen
· 1 lille bundt persille
· 2 spsk. cider eddike
· 6 spsk.olivenolie
Start med at lave agurkesalaten. Agurkerne halveres og kernene tages ud. Derefter skæres agurkerne i 6-8 mm. stykker. Et salatløg skæres i skiver og hakkes let. Agurk og løg vendes i en marinade, som er lavet af citron, honning, dild og hvidvinseddike. Bør stå ½ time og trække.
Salsaen's komponenter blendes kortvarigt.
Kødet krydres med salt og peber. Der gnides hakket estragon ind i kødet og resten fordeles på kødet efter det er stegt.
Kødet lægges i et fad - gerne et Chamba fad og sættes i ovnen med grilvarme i 6-8 min.
Ved servering skæres kødet på tværs af årene i tynde skiver.
Aspargesbroccoli skal kun have ganske kort tid i kogende vand, således at de fortsat er sprøde.
Velbekomme!
INFO: Nyretapper eller onglet som det også kaldes er et stykke kød, man ikke får så tit. Det er et af de stykker oksekød der er allermest smag i. Det skal steges meget kort ved høj varme. Hvis det får for meget, bliver det nemt sejt. Smagen er helt unik, og der er ingen nyresmag trods navnet.