Colombiansk suppe med kød, kartofler og majs
Der er intet som en dejlig Colombiansk suppe baseret på friske råvarer.
Suppen her er baseret på 3 slags kød samt 2 slags kartofler og majs.
Suppen tager en halv time at forberede og skal herefter simre en time og 15 min.
Til 4 personer:
· 1 løg
· 2 sødekartofler skåret i grove tern
· 6 mellemstore kartofler skåret i grove tern
· 3 majs delt i mindre stykker
· 250 g kyllinge bryst skåret i tern
· 250 g skært oksekød i tern
· 250 g skinkekød – gris i tern
· 2 grønne bananer – (plantains)
· 2 håndfulde koriander
· ½ tsk. peber eller efter behov
· 1 tsk salt eller efter behov
· 1 tsk spidskommen
· 4 fed hvidløg
· 1 rød peber
· 2 avokadoer
· 1 ½ liter vand
· Hønsefond
Løg, rødpeber, hvidløg, spidskommen og en ½ kop vand blendes. I en stor gryde puttes oksekød, gris, kylling, salt, bananer samt førnævnte løg mixture. Hertil tilføres vandet med hønsefond. Koges ved lav varme i 45 min. Tilføj sødekartofler, alm. kartofler samt majs og kog yderligere 30 min. Rør korianderne i suppen og tilsmag evt med salt og peber. Avokadoerne halveres og puttes i suppen ved servering.
God fornøjelse.